Du kan sikkert allerede mærke det på dit eget besøgstal. Juletiden er i gang, og det trækker endnu flere kunder til de danske webshops. Så vil du gerne have så stor en bid af julekagen som muligt, er det nu, du skal i gang. Vi har derfor samlet 7 tips, der kan løfte din webshops julesalg. De tre af dem får du en smagsprøve på herunder, men vil du læse dem alle sammen, er du nødt til at downloade vores nye e-bog. Den finder du nederst på siden.
Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord du vælger, når du markedsfører din webshop i julen. Mange webshops tilbyder eksempelvis ubegrænset bytteservice, men det kan vise sig at være en farlig ide. Ubegrænset bytteservice betyder nemlig, at kunderne til enhver tid kan bytte varen til en anden – Også om 2 år!
Du bør i stedet reklamere med udvidet bytteservice og samtidig gøre det meget klart for kunden, inden for hvilke rammer udvidelsen gælder. Det kan eksempelvis være:
OBS! Vær opmærksom på, at du ikke kan stille særlige krav til kunden inden for hans/hendes lovpligtige fortrydelsesfrist.
Download e-bog 7 tips til din webshops julesalg.
Det burde give sig selv, men hver eneste år sker det, at danske webshops sælger varer de ikke længere har på lager. Særligt i julen kan det give problemer, da kunden naturligvis forventer at have varen før juleaften.
Men hvad gør du egentlig, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke har haft ordentligt styr på din lagerstatus? Vigtigst at vide er, at et salg på din webshop er en bindende aftale, og derfor kan du kun i sjældne tilfælde annullere købet, hvis det viser sig, at du allerede har solgt det sidste par leopardplettede træskostøvler. Ja, faktisk har din kunde krav på at få den vare, han eller hun har bestilt. Er du uheldig, og kan din leverandør ikke skaffe en ny vare hjem, har du to muligheder:
Tilbud, rabatter og store besparelser er oplagte redskaber, når kampen om julekunderne skal vindes, men det er en god idé at have helt styr på reglerne for prismarkedsføring, så du ikke risikerer, at komme på kant med loven. Særligt 5 regler er vigtige at kende, når dine gode juletilbud skal markedsføres.