Brug e-mærket og spar dig til et medlemskab

26. november 2019

Billede har ikke nogen beskrivelse

Vidste du, at blot et par timers hjælp fra e-mærkets jurister kan spare dig for flere tusinde kroner? Det lyder måske mærkeligt, men selvom jeg naturligvis har vinklet den lidt skarpt, er det ikke desto mindre sandt. Der er nemlig mange penge at spare, både på den indledende certificering af en shop, men især ved løbende at udnytte de fordele et e-mærke giver. Hvordan det hænger sammen, kan du blive klogere på herunder.

Hvad ville certificeringen koste ude i byen?

Det vigtigste ved ethvert køb er sammenhængen mellem pris og værdi. Altså om man får ”nok” for pengene. Det gælder også, når man som webshopejer investerer i et e-mærke. Men hvad er værdien af mærket egentlig i kroner og ører?

Det undersøgte vi for nylig ved at indhente et tidsestimat fra et advokatfirma på kerneydelserne i certificeringsprocessen:

  • Skræddersyede handelsbetingelser
  • Tilretning af den lovpligtige ordrebekræftelse
  • Kontrol for sikring af gældende lov på selve shoppen (Forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, købeloven, aftaleloven, lov om betalingstjenester samt e-handelsloven).

Ifølge advokatfirmaet tager ovenstående i gennemsnit ca. 8 timer, og med en timepris hos et advokatfirma på 1.750* løber det op i hele 14.000 kroner. Vil man være e-mærket, og driver man en mindre webshop med 0-4 ansatte, koster det 7.549,20 årligt eller 699 kr. månedligt (totalpris 1.år 8.388,00 kr.), så alene på den konto kan der være mange penge at spare ved at lade e-mærket stå for det. Og så er din webshop selvfølgelig også begunstiget af, at kunne fremvise at den er blevet gennemgået af e-mærkets jurister.

Aktive medlemmer får mest for pengene

Men hvad så, når selve certificeringen er overstået? Betaler man så ikke bare for at placere en widget på sin side? Det korte svar er nej, og man har faktisk selv indflydelse på, præcis hvor meget man får for sine penge. For gør man som mange af de e-mærkede shops og benytter den ubegrænsede adgang til juridisk vejledning løbende – måske til en tvistløsning – er mærket hurtigt tjent ind.

Vi er selvfølgelig godt klar over, at samtlige af vores medlemmer ikke gennemgår følgende proces, men her er et eksempel, hvor hurtigt mærket kan være tjent ind:

Et medlem henvender sig til e-mærket med følgende tre henvendelser i løbet af et år:

  • Du har lavet en ændring i dit checkout-flow for at forbedre et trin i forløbet, hvor antallet af efterladte kurve er for højt. En jurist hos e-mærket kvalitetssikrer den nye løsning.
    Tidsforbrug: 1 time (Pris hos advokat 1.750 kr.)
  • Shoppen har mange omkostninger i forbindelse med behandling af uretmæssige reklamationer, men er i tvivl om, hvorvidt de rent juridisk har mulighed for at gøre noget. En jurist hos e-mærket vejleder dem i korrekt implementering af undersøgelsesgebyrer.
    Tidsforbrug: 30 minutter (Pris hos advokat 875 kr.)
  • Hjælp til udskydelse af aftaletidspunktet for at undgå problemer med prisfejl og udsolgte varer på Black Friday. Det kræver en række ændringer flere steder på webshoppen i blandt andet handelsbetingelserne.
    Tidsforbrug: 2 timer (Pris hos advokat 3.500 kr.)

Samlet pris hos en advokat: 6.125 kr.

Plus det løse

Ovenstående eksempler illustrerer ganske fint, hvor meget man som medlem kan få ud af at bruge os endnu mere, og så har vi endda kun kigget på en lille del af den samlede pakke. Et e-mærke giver jo adgang til en lang række øvrige fordele, vi anbefaler vores medlemmer at benytte sig af. Her er et lille udpluk:

  • Markedsføringsværdien i et af Danmarks bedst kendte forbrugermærker
  • Gratis tvistløsning for dig og dine kunder
  • Løbende juridiske servicetjeks af webshoppen
  • Vejledning i og information om ny lovgivning
  • e-mærkets køberbeskyttelse på op til 10.000 kroner står bag dig
  • Praktiske juraguides, som kort og overskueligt gennemgår komplekse stofområder
  • Adgang til at benytte e-mærkets nye kunde- og fragtscore
  • Fordelagtige priser på seminarer og events arrangeret af e-mærkets samarbejdspartnere
  • Du støtter kampen mod de mange fupbutikker, der stjæler dine kunders penge

Vi er kort sagt ikke i tvivl om, at vores ydelser giver langt mere værdi, end medlemskontingentet koster den anden vej, også selvom vores juridiske arbejde ikke er omfattet af en ansvarsforsikring, som det er tilfældet ved brug af en advokat. Når vi hvert år gennemfører vores medlemsundersøgelse, kan vi da også se, at de medlemmer, som er flittigst til at benytte os, også er dem, der oplever den største tilfredshed med e-mærket generelt. Så hvad venter du på? Vi glæder os til at hjælpe dig.

©2024 emaerket.dk