SAMMEN OM EN ENDNU BEDRE E-HANDEL

e-mærket er hele Danmarks garanti for sikker og gennemsigtig e-handel. Vi certificerer de gode webshops og kæmper for at løfte niveauet og få alle med. Hver dag bringer vi køber og sælger tættere sammen og forenkler, forsikrer og forbedrer den danske e-handel. For virksomhederne betyder det et boost til både butik og bundlinje. For forbrugerne betyder det en let og lige vej til bedre online shopping.
 
e-mærket er en nonprofitorganisation grundlagt i år 2000. Vi samler butikker og forbrugere om at styrke dansk e-handel til fordel for os alle.

e-mærket repræsenterer en bred stifterkreds – fra Forbrugerrådet Tænk til Dansk Erhverv og DI. Vores medlemmer tæller over 2.200 danske medlemsvirksomheder, der driver e-handel inden for forskellige brancher. Fra biler til boligudstyr og fra dagligvarer til designertøj.