Gæsteblog Tips & gode råd

Gæsteblog: Forbered din webshop på Black Friday

3. oktober 2022

Billede har ikke nogen beskrivelse
Foto er på vej

Jesper Bundgaard Jensen

Head of Strategic Media Advisors

Af Jesper Bundgaard Jensen, Head of Strategic Media Advisors.

Er du klar til Black Friday? Hvis ikke bør du gå i gang med planlægningen allerede nu. Det giver både mulighed for øget indtjening på dagen og mere luft i budgettet.

Black Friday nærmer sig. Og selvom inflation og stigende varmepriser truer danskernes privatøkonomi, vil der stadig blive handlet for et milliardstort beløb alene på Black Friday, som er årets absolut største handelsdag i Danmark.

Der er stadig nogle uger til Black Friday, så det har måske ikke højeste prioritet på din dagsorden lige nu. Du er måske lige blevet færdig med summer sale kampagnen og har nu sat gang i en efterårskampagne. Med andre ord: du har rigeligt at se til! Men det kan faktisk godt betale sig at starte planlægningen af Black Friday allerede nu. Så derfor giver jeg dig her et indblik, i hvilke fordele du opnår ved at gå i gang tidligt, og hvordan du får succes med denne store e-handelsdag.

Skab trafik på dit website

Hvorfor skal du starte med at tænke på Black Friday, når dagen er flere måneder væk? Det er der flere gode grunde til: Sæt gang i annonceringen allerede nu, så du får en masse trafik ind på dit website. Dén trafik kan du så senere bruge til at lave remarketing i forbindelse med Black Friday.

Fra midten af september til og med slutningen af oktober er auktionerne på både Google Ads og Facebook desuden meget billigere, end de er i november. Så der kan også være en økonomisk fordel i at starte tidligt. Mange annoncører går nemlig først går i gang med deres Black Friday annoncering i november. Hvis du starter nu, har du altså færre at konkurrere med, og du kan nå ud til flere potentielle kunder for et mindre budget.

Men hvordan gør du så det? På Google Display kan du vha. det såkaldte “Affinity Audiences” nå ud til din målgruppe ud fra deres online handlinger. Her kan du finde brugere, som via deres online færden over en længere periode, har udvist interesse for det segment, dine kunder befinder sig i.

Som vist nedenfor kan du fx målrette mod “shoppere” på Googles Display Netværk. Det ser sådan her ud:

Her kan du eksempelvis lave en mindre awareness kampagne, hvor du selvfølgelig gerne vil have salg, men hvor det primære formål er at få brugerne ind på din side. Du får så lov til at lægge en cookie og tilføje dem til din remarketingliste. Ud fra den indsamlede data kan der laves forskellige remarketinglister, som du kan bruge til Black Friday. På den måde kan du markedsføre dig mod folk, der allerede har vist interesse i din virksomhed.

Et eksempel på disse remarketinglister kunne se sådan her ud:

Listen “Besøg på outletsiden (indenfor de seneste 90 dage)” er ofte brugere, der har ledt efter et godt tilbud hos dig. Denne målgruppe har vi set stor succes med at markedsføre os mod ift. Black Friday, Cyber Monday, valentinsdagskampagner, osv.

Listen “Købt på webshop (seneste 365 dage)” har allerede erfaring med din forretning. Det er ofte nemmere at gensælge til tidligere kunder, så selvfølgelig skal de have at vide, at de kan finde et godt tilbud hos din virksomhed på Black Friday.

Allerede ud fra disse to lister har du nogle meget specifikke målgrupper, som du kan lave segmenterede kampagner til. På denne måde aktiverer du tidligere kunder, der allerede har stiftet bekendtskab med din virksomhed. En anden måde at gøre opmærksom på din virksomhed op til Black Friday er ved at have en landing page året rundt til begivenheden. Vi ser, at mange kunder er specifikke i deres søgninger op til dagen, og hvis de har handlet hos dig før, søger de eksempelvis “din virksomhed + black friday tilbud”. Ved at lede dem ind til en landingsside, gør du opmærksom på, at du har tænkt dig at køre Black Friday tilbud. Der er dermed større chance, for at kunderne søger på din virksomhed igen, når de er parate til at købe. Et godt eksempel på en virksomhed, der har en landingpage året rundt ift. Black Friday og kan lave en liste på alle besøgende på denne liste, er det store elektronikhus POWER. Se deres eksempel lige her: https://www.power.dk/black-friday-2018/

Der skal selvfølgelig også laves annoncer mod potentielle nye kunder, som er det, vi alle gerne vil have – altså nye kunder. Men hvordan gør du det bedst? Det lister jeg op for dig her:

1. Målret dine kampagner til de rigtige enheder

Tidligere kom op mod 50% af alle søgninger, der relaterede sig til Black Friday, fra mobilenheder og tablets. Derfor er det afgørende for effekten af dine kampagner, at du tager højde for dette og også tilpasser formatet for billeder og videoer til mobil. Vi forventer, at procentdelen af brugere på mobilenheder og tablets er endnu højere i 2018, og det er dermed endnu vigtigere at være opmærksom på oplevelsen fra mobilen. Samtidig arbejder Googles søgemaskine også efter mobile first, og den indekserer altså din side på telefonen, før den vælger desktop versionen.

2. Specificér dine søgeord

Vær opmærksom på, hvilke søgeord du bruger. Det viser sig nemlig, at den måde brugere søger på under Black Friday er meget specifik i forhold til kategori og produkt, samtidig med at graden af brandsøgninger er mindre denne dag.

Forbrugerne venter ofte til Black Friday med at gennemføre deres køb, og mange har endda lavet lister over specifikke produkter, som de er på udkig efter. Det vil naturligvis også afspejle sig i deres søgninger, og det kan altså betale sig at være specifik i annoncerne ift. kategori og produkt i dine søgeord.

3. Hent leads til dit nyhedsbrev inden Black Friday med Facebook Lead Ads

Med Facebook Lead Ads har du i en periode op til Black Friday mulighed for at indsamle permissions til dit nyhedsbrev. Her kan du eksempelvis lave en målretning på tidligere besøgende, som vist i eksemplet i toppen af indlægget. Med målretningsmetoden Look-a-like audience kan du målrette mod x % af de personer, der minder mest om dine nuværende besøgende. Tager du eksempelvis 1% af den danske befolkning, der minder mest om din besøgsliste, så har du 38.800 personer i din målgruppe.

Hvad skal du så gøre, for at få folk til at afgive deres mailadresse til dig? En af vores best practices at benytte en rabatkode på x antal % for at tilmelde sig dit nyhedsbrev eller at afholde en konkurrence. Det kan være helt simpelt, fx ”Vind 1.000 kr. til Black Friday”. Ellers kan du jo med fordel selv forsøge at finde på noget kreativt. Vi ser dog ofte en højere konverteringsrate ved at tilbyde noget retur for at modtage kundens email-adresse i disse GDPR-tider.

Black Friday eller Cyber Monday?

Oprindeligt hed det sig, at Black Friday var tilegnet de fysiske butikker, mens Cyber Monday rettede sig mod websites. I Danmark kan Cyber Monday dog endnu ikke måle sig med Black Friday. Men danske websites og ikke mindst shopperne har i høj grad taget Black Friday til sig. Vi ser fortsat et stigende salg på Black Friday i Danmark, hvorimod lande som Argentina og Chile har størst online salg på Cyber Monday. Sidste år kunne vi også se, at mange udnyttede hele weekenden og kaldte det for Black Weekend. Google har frigivet nogle tal fra 2016, der viser salget på markedet i UK fordelt over hele weekenden, inklusiv Cyber Monday. Her så det ud som følger:

Mere salg og større målgruppe til julehandel og januarudsalg

Ikke nok med at Black Friday rent volumemæssigt er en rigtig god dag for de fleste webshops, så giver dagen (eller weekenden) dig en masse data på besøgende med interesse i dine produkter, som du både kan udnytte ift. julehandel og januarudsalg. Dette er også en af grundene, til at det er vigtigt med en strategisk plan for din Black Friday, da den også kan bidrage til øget salg i de kommende måneder.

Men ... har du styr på juraen?

Konkurrencen om dine kunders opmærksomhed er hård. Det er derfor, du gerne vil give den fuld gas med markedsføring og gode tilbud.

Læs om, hvordan du gør det uden at komme i karambolage med reglerne for prismarkedsføring her:
https://www.emaerket.dk/blog/bliv-skarp-paa-prismarkedsfoering-til-black-friday

©2024 emaerket.dk